Da vi i 2010 gravede løs i en kælder på Jægersborggade for at stable noget der skulle komme til at nogenlunde ligne en restaurant på benene havde vi høje ambitioner. Vi var også heldige at finde meget støtte omkring os, presse og kollegaer varslede om at det vi var i gang med nok skulle blive godt. Forventningerne var høje fra start, fra vore gæster, vore kollegaer og først og fremmest os selv. Vi ville væk fra det formelle miljø vi kom fra og skabe et sted hvor vi fandt frihed til at gøre lige hvad vi havde lyst til. Vi var overbeviste om at det at jagte Michelin-stjerner var noget man blot blev fattig, tosset og gammel før tid af. Hvorfor skrue vores hverdag sammen på en måde så vi kunne passe ind i hvad vi mente nogle højere magter havde defineret en ramme til når vi nu kunne skabe et sted vi selv blev inspireret til at drive? Det sidste vi ønskede var at jagte stjerner og den frihed og lettelse det har været ikke at være en del af det ræs har defineret den restaurant vi er endt med at drive idag. Ikke desto mindre løsnede sig der den 14. marts 2012 en stjerne fra himlen over Jægersborggade og landede i en kælder-restaurant der aldrig havde set den komme. Vi er fantastisk stolte over det arbejde vi selv og vores personale har ydet for at få os frem til den anerkendelse som guiden giver os i dette års udgivelse. Anerkendelse føles endnu større fordi vi aldrig har taget del i jagten på stjernerne men blot knoklet for at levere gastronomi og oplevelser til vore gæster, dag efter dag. Vi ved at vores forenklede indretning, toiletforhold og mangel på duge, servietter og andet blødt og lækkert at boltre sig i trækker os langt fra det traditionelle Michelin niveau og allerstoltest er vi over at få en stjerne på mad, vin og service, intet andet.

Til alle der måtte blive bekymret og forvirret må vi med det samme svare på det spørgsmål vi er blevet stillet allermest siden stjernen faldt.

- Vi bliver ikke dyrere, vi åbner ikke en dag mere og nej, vi skal ikke til at have duge på bordene.