Når vi nu pludseligt befinder os i slutningen af februar slår det mig at det er et oplagt tidspunkt at kigge lidt tilbage, gøre lidt status og smide lidt statistik hen over skærmen. D. 20. februar var det nemlig præcist 6 måneder siden at Relæ officielt slog dørene op for andet end inviterede kritikere, venner og andre der skulle give os hård hud på vores følsomme kokkefingre inden vi skulle rammes af offentlighedens anmeldelser, kommentarer og generelle meninger. Samtidigt var det den 21. februar et helt år siden at jeg var til Omnivore Food Festival som repræsentant for den altså dengang endnu ikke eksisterende restaurant Relæ.
Man kan næsten sige at det var første gang jeg fik lov til at præsentere restauranten som andet en skitser, ideer og højtragende ideologier men med kniv i hånd, grøntsager i gryde og med fokus på det eneste rigtige, maden. I februar sidste år var vores optræden på OFF vores første skub i retning mod det internationale publikum som nu, et lille år senere, har taget fantastisk godt imod os. Vi har siden haft Omnivores repræsentant og spise i restauranten ligesom vi har haft en masse bloggere og meningsdannere fra miljøet omkring Festival og guide og de har været så begejstret for hvad vi svunget over disken til dem at vi igen blev inviteret til dette års festival. Denne gang ikke kunne for at demonstrere vores køkkenstil og ideer men også for at modtage en pris. Jeg blev nemlig kåret til årets “revelatíon”. Altså årets “åbenbaring” eller på mindre religiøst, årets nye overraskelse!
Det var intet mindre end fantastisk at modtage for slet ikke at snakke om hvor uventet det var. Ærligt var jeg faktisk ikke klar over at det var en kategori der fandtes eller at der var en pris at drømme om men overraskelsen gør på ingen måde prisen mindre fed at modtage. Mia Rudolf skriver for spiseliv.dk en meget fin notits om denne pris samt en rigtig god beskrivelsen af festivalen i det hele taget.
Pris eller ej var formålet med vores rejse jo at vise lidt om hvad vi har at byde på i køkkenet i dette øjeblik, et år efter jeg var nede og bygge luftkasteller om alt det vi så gerne ville. Ligesom jeg ved debuten var spændt som en fjeder fra det øjeblik jeg rundede lufthavnen havde jeg en meget mere afslappet holdning til demonstrationens formål i år. Vi havde jo denne gang bagagen fuld af mad vi havde serveret for en masse glade gæster på vores helt egen hjemmebane og det var med noget mere selvtillid vi kunne pakke ud og gøre klar til at stille os op foran journalister, gourmeter og kritiske blikke.
Som jeg lidt var inde på i indlægget om min oplevelse dernede sidste år, så er en stor del af oplevelsen ved at deltage ved en såden begivenhed at møde de andre kokke og sludre lidt indover gryderne mens man hver især gør sig klar. I år havde jeg Kristian Baumann med som tro væbner og vi nød at tulre lidt rundt og tage os god tid til at blive klar til vores opvisning. Selvom Baumann nok ville fortælle at jeg nok tulrede lidt mere end ham selv…
Magnus Nilsson fra Fäviken i det svenske vildnis er næsten klar til at gå på scenen med hans interessante og ultra naturbundne køkken. Helt klart en kollega jeg gerne selv vil op og besøge hurtigst muligt.
Mit udgangspunkt sidste år var at vise hvad jeg forestillede mig skulle være den første menu vi skulle åbne Relæ op med. 4 retter på scenen på 30 min. I år synes jeg det var oplagt at lave en direkte opdatering af menuen og vise hvad vi har på menuen idag. Først startede vi dog med en lille film for at kunne præsentere restaurantens stemning og energi som vi mener er enorm vigtig for den oplevelse man får med maden hos os. Filmen øverst her på siden blev smidt på skærmen og Kristian og jeg fulgte op med at hakke kød til vores tartar med blåmuslinger. Koge kartofler for at knuse dem og servere dem med oliven og pecorino. Anrettede vores braiserede kalveskank med stegte gulerødder og sauce på söl og sluttede af med desserten på jordskok, passion og malet kaffe.
Desværre ventede en bil på os en lille time efter vi kom ned fra scenen og bød os på en 2,5 times køretur til lufthavnen da vi mere havde brug for en øl og en sludder med kollegaerne. På den front kunne man virkelig mærke forskellen fra at præsentere sit køkken med restaurantens tidsfortærende drift som et meget fjernt problem og prøve det med en restaurant i fuld firspring. Vi manglede i den grad tid til at kunne nyde festivalen, blive inspireret af de andre kokke og på den måde føle at vi selv havde fået noget med hjem. Tiden var især for knap til at kunne få lidt feedback på vores optræden. Jeg håber dog at vi formåede at give et indblik i hvordan det lille køkken på nørrebro har udviklet sig på den korte tid det har eksisteret og måske kunne skabe endnu mere nysgerrighed omkring hvad der foregår i København.
Jeg lovede jo statistikker til at starte med og mit smarte wordpress-værktøj fortæller mig til dags dato at vi har rundet de 100.000 hits på vores hjemmeside/blog. Uden at tælle hvad der måtte have været af trafik på den gamle relae.wordpress blog. Wow.
