Vores korte levetid på restauranten har allerede givet os mange muligheder for at rejse, møde kollegaer og opleve byer gennem lidt forskellige festivaler og arrangementer. Den største oplevelse til dato har dog været at rejse til Melbourne for at deltage i Melbourne Food and Wine Festival og samtidigt lave en middag på det sagnomspundne Attica.
Vi blev mødt med en ufattelig skarp organisation blandet med Australsk varme og gæstfrihed fra første dag, og det var en fornøjelse at opleve denne enorme festival på sin 20 års jubilæum. Vores rejste strakte sig over 10 dage og var helt klart det længste jeg har været væk fra restauranten i åbningstiden, men de to rejsedage tur og retur, dunkende jetlag og trods alt en del arbejdsopgaver at skulle løse dernede gjorde det til en hektisk men fantastisk spændende rejse.
Ben Shewry’s Restaurant Attica var vores vært under festivalen og Ben’s souschef James gjorde en pragtpræstation for at få os til at føle os velkomne og først og fremmest til at lykkes med det vi var kommet for. Råvarerne i Australien var absolut højeste kvalitet men på trods af det måtte James ind i mellem stå på hænder for at opfylde vore ønsker. Som da vi endte med at tage ud i bare tær på skarpe strandsten for at hente søsalat til vores kartoffelret…
Når man rejser på tværs af kloden for at lave mad er al ens viden og erfaring omkring sæsonernes rytme fuldstændig nulstillet og det krævede en masse kommunikation at finde ud af hvad vi kunne lave af retter på Attica.
Selv de råvarer som man kender smager anderledes når de dyrkes på den anden side af jorden. Eksempelvis var deres majroer utroligt søde og havde slet ikke den pebrede, radissede smag vi kender fra vores egne lokale. En variabel man straks må tage stilling til for at komme frem til det resultat man ønsker med sin ret. Vi endte også med helt at lave en ret om da vi oplevede at rokkevinge fra så sydlige himmelstrøg reagerede på en helt anden måde end det vi er vant til. Den meget grovere struktur gjorde det nærmest umuligt for os at sylte den og vi endte med at skifte fuldstændig kurs og bruge de lokale muslinger i stedet. Muslinger af en misundelsesværdig kvalitet vel og mærke.
Heldigvis gav ændringerne i planerne os mulighed for at tænke ud af boksen og acceptere at vi måtte bruge hvad vi havde tilgængeligt. Attica’s lokale urtehave leverede inspiration i spandevis og med lokale muslinger i front arbejde vi os frem til let blancherede muslinger, røde begonia og muslingegelè.
Der var god respons på såvel middag og præsentation på scenen i Melbourne og vi kom hjem med bagagen fyldt med en inspiration der gør al jetlag det hele værd. Det var en ære at være i Ben’s køkken og at deltage i en sådan festival og konklusionen må bare være at Melbourne rocks!
